Menu
Close

Hvorforer det vigtig for B2B-virksomheder at fokusere på at blive fundet på nye mådernetop nu? Vi har samlet de bedste argumenter for det, du kan tage med videre.

1. B2B-kunderejsen foregår allerede digitalt

Ifølge Dansk Erhvervs B2B E-handelsanalyse 2025 foretager 2 ud af 3 erhvervsindkøbere oftest indkøb online, hvor andelen var 60% i 2024 og 56% i 2023.

B2B-kunderejsen er altså allerede digital. Det nye er, hvordan jeres kunder finder jer.

2. 13% af danskerne har allerede brugt AI i forbindelse med erhvervsindkøb

Vores egen analyse af danskernes brug af AI i kunderejsen fra august 2026 viser, at 5% af alle erhvervsaktive danskere har brugt AI-tjenester til at blive klogere på brands, butikker, leverandører og/eller produkter i arbejdsregi. Derudover viser tal fra Index Danmark at 5% af de erhvervsaktive har indkøb som hovedbeskæftigelse, mens 32% har med indkøb at gøre.

Med andre ord har 13% af alle erhvervsaktive, der har indflydelse på indkøb, allerede brugt AI i forbindelse med erhvervsindkøb.

3. AI forbedrer kvaliteten af beslutningerne

Tal fra Dansk Industri bekræfter tendensen. I deres undersøgelse fra 2026 har 30% af de danske B2B-indkøbere bruger AI, når de leder efter produkter til virksomheden. Af dem bruger 24% AI til søgning og sammenligning, 9% bruger AI på leverandørernes hjemmesider og 2% bruger autonome agenter.

AI-brugerne oplever også, at de faktisk får værdi ud af AI. 65% angiver, at AI forbedrer kvaliteten af beslutninger, mens 64% oplever en mere effektiv indkøbsproces. 53% oplever direkte målbar forretningsværdi.

AI bliver, ifølge Dansk Industri, primært brugt som beslutningsstøtte. 36% fremhæver bedre søgning og sammenligning, mens 24% peger på hurtigere og mere præcise svar.

4. Det internationale perspektiv: AI bygger shortlisten

Det internationale AI-brug er et par skridt foran, og viser, hvor vi er på vej hen i Danmark. Forrester konkluderer i deres State of Business Buying 2026, at AI fundamentalt ændrer hvordan B2B-købere opdager, evaluerer og køber. Forrester's undersøgelse af næsten 18.000 globale B2B-købere viser, at 94% nu bruger AI-værktøjer i købsprocessen, og at AI-drevet søgning er det mest indflydelsesrige startpunkt for research.

G2's, software-anmeldelsesplatformen, Buyer Behavior Report 2026 går endnu dybere. De peger på, at 8 ud af 10 købere har hentet softwareanbefalinger fra en AI-chatbot de seneste to år. Mens halvdelen af dem siger, at AI havde størst indflydelse under shortlisting. Derudover svarer 69%, at de valgte en anden leverandør end oprindeligt planlagt baseret på AI-guidance. Mens hver tredje købte fra en leverandør, de aldrig havde hørt om før.

Alt tyder på at AI allerede nu er en vigtig kanal, når shortlist’en hos jeres kunder bygges, og at AI i fremtiden kun bliver vigtigere, når I skal findes.

5. Køberen vil være selvkørende, men stoler ikke på AI alene

Her bliver det interessant for GEO-snakken.

Gartner udkom i maj 2026 med en analyse, der peger på, at 69% af B2B-købere foretrækker at validere AI-genererede indsigter med salgsrepræsentanter. Samtidig brugte køberne i gennemsnit syv informationskilder under et nyligt køb.

Kunden vil altså gerne starte alene med AI, men har brug for menneskelig validering for at turde købe. Det er her GEO og den digitale kunderejse mødes.

Tal fra vores analyse peger også på, at det for nuværende kun er 8% af danske AI-brugere, der har brugt AI i forbindelse med køb/checkout på tværs af B2C og B2B. Det sidste tryk på købsknappen sker (endnu) ikke via AI.

AI-svar kommer også til at fylde i B2B-kunderejsen

De danske 13% er early adopters. Men når 94% af globale B2B-købere allerede bruger AI i rejsen, og 80% får anbefalinger fra chatbots, er det kun et spørgsmål om tid før det er normen herhjemme også.

For B2B-virksomheder betyder det tre ting:

  1. Du bliver fundet i AI, før du bliver kontaktet. Hvis du ikke er i AI-svaret, eksisterer du ikke i kundens verden
  2. Du skal kunne valideres digitalt. Kunden vil gerne købe selv, men tør ikke uden proof
  3. GEO erstatter ikke SEO - det udvider det. Du skal stadig eje din egen kunderejse, når AI har sendt kunden videre til dit site.

Vinderne bliver dem, der forstår hele kunderejsen. Fra at blive opdaget af en algoritme til at blive valgt af et helt købsteam. Det betyder, at du skal have styr på alle signaler i kunderejsen og arbejde med dem, så du får optimeret din digitale tilstedeværelse fra brandsynlighed over AI-svar til din egen hjemmeside.

Kenneth Mørk

Chief Commercial Officer, Digital, partner
Sign up for our newsletter

For mere information om vores praksis og hvordan vi er forpligtet til at beskytte og respektere dit privatliv, kan du læse i vores privatlivspolitik.

More insights