
Hos GXE sælger vi ikke AI. Men vi sælger strategi og kreativitet, hvor vi hver dag bruger en bred vifte af AI-redskaber. 
Vores kernekompetence er at gøre brands stærkere i krydsfeltet mellem tech og kreativitet, og her er AI en uundværlig del af vores værktøjskasse. Helt på linje med vores hjerner, computere, kameraer og Photoshop. 
AI er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til bedre og hurtigere data og strategi – og til bedre, hurtigere og vildere kreativitet. 
Vi sælger ikke software. Men kompetencer og klarhed. Vi er heller ikke et AI-akademi, som tilbyder undervisning i diverse AI-software (lige så lidt som vi har undervisning i Photoshop på programmet), men selvfølgelig vil vi gerne hjælpe vores kunder med at være selvkørende dér, hvor det giver mening.  
AI gør kun marketingafdelingers arbejde nemmere, hvis man ved hvordan, man skal bruge det – og det kan vi hjælpe med.
Fx bygger vi kundespecifikke GPT-assistenter (også bare som en del af vores research om vores kunder og deres målgrupper), og her giver det naturligvis mening at vores kunder får adgang til og glæde af disse assistenter. Det er en kæmpe fordel for begge parter, da du som kunde dermed kan være med til at dateberige assistenterne.  
Det er nemlig sammen vi skaber de bedste løsninger. Med eller uden AI.
Fra hype til hybrid
AI er ikke et spørgsmål om enten-eller. AI er en hybrid-teknologi. Så når valget står mellem at gå ud i virkeligheden og optage film med “ægte” mennesker eller bruge AI, vil vi næsten altid sige både-og. Og desuden ”husk nu mennesket!”
Tag fx billeder og film: Her rammer AI sit sweet spot, når det hjælper os til at skabe noget, der både er billigere end en rigtig foto- eller filmoptagelse og samtidigt bedre end stock-materiale, som tidligere var alternativet til et shoot. 
Tilmed kan AI være et alternativ til slet ikke at vælge en kreativ vej med en billedbåret storytelling.
Er det ikke ærgerligt, at vi mister det ægte – vil nogen måske spørge? Måske. Men vi er ret store tilhængere af både-og-tilgangen, og så giver AI fantastiske muligheder for at revitalisere og genbruge eksisterende foto- og filmmateriale. Lige netop dét, er noget, vi anbefaler mange af vores kunder at overveje – både i forhold til, hvad der allerede ligger i arkivet af brand assets, og hvad der skal produceres fremover.
Kan du heller ikke finde den store AI-knap?
AI er ikke et spørgsmål om skal/skal ikke. For selvfølgelig skal I være med! Bare ikke hver gang.
Vi kan hjælpe med at finde ud af, hvornår AI giver mening, og hvilken tech stack, der er relevant for netop jeres opgave. 
For AI er ikke bare en knap, du trykker på. Det er en stor værktøjskasse af software, som konstant ændrer sig og udvikler sig måned for måned. Dét, vi var begejstrede for i går (i al vores nørderi) kan sagtens være old news i dag. Så vi følger med, tester af og anbefaler videre. 
Vi har derfor ikke en fast liste af software, vi anbefaler for et fee; til gengæld har vi gennem årene oparbejdet processer, principper og erfaringer inden for strategisk brug af AI; og dem deler vi gerne ud af, når vi fx skaber:
- Syntetiske fokusgrupper baseret på ægte kundedata
- AI-genererede strategi-frameworks baseret på trendstudier og gennemtestede principper
- Trend og indsigts-assistenter tilpasset specifikke produkter og brands
- Content-assistenter tilpasset produkter og brands
- Visuel og auditiv kreativitet i form af film, billeder og spil
- Skalerbare kampagne-assets til mediemangfoldighed og kreativ diversificering
- SEO/GEO – fra analyse og rådgivning om brandets synlighed på GPT’erne til contentproduktion og teknisk implementering
- blot for at nævne nogle få eksempler på de ting, vi allerede har sat i søen. 
(Og som vi – videst muligt – arbejder med i vores GxE PrivateGPT, der er et privat GDPR-complient setup, som benytter ChatGPT’s sprogmodel inden for et lukket Microsoft Azure-miljø. Det er nørdesnak for, at vi er i stand til at arbejde med og behandle fortrolig data, uden den data bare bliver gjort tilgængeligt som træningsdata for de store sprogmodeller eller bliver sendt til den anden side af Atlanten.) 
Så hvad skal man huske, når man laver en AI-strategi?
AI kan bruges til meget – men ikke alt. Der findes ting, som AI aldrig kan erstatte; derfor handler det om at spørge sig selv:
· Hvad er brandets formål?
· Hvad har målgruppen brug for?
· Hvad er teknologisk og kreativt muligt?
Og selvfølgelig: Skulle vi ikke få GXE til at hjælpe os?




