Menu
Close

De fleste har værktøjerne, men ikke arbejdsmodellen

Der bliver talt meget om AI i marketing. Og der kan vist ikke være nogen tvivl om, at teknologien er kommet for at blive. Derfor er det interessante er ikke længere AI i sig selv. Det interessante er, hvad teknologien gør ved måden, marketing bliver organiseret på.

Hos GxE oplever nemlig ikke, at det er en mangel på tilgængelige AI-værktøjer, der er udfordringen for de fleste virksomheder. Det er nærmere det modsatte. At de bruger mange forskellige værktøjer, der ikke spiller sammen. Tal fra den seneste globale CMO-analyse udarbejdet af BCG viser samme tendens. 42% af CMO’erne siger, at medarbejderne kun bruger AI til at assistere med afgrænsede opgaver, mens lidt under en tredjedel er gået over til agentstyrede workflows. Kun 8% kører kampagner, hvor flere agenter arbejder autonomt. Andre tal fra BCG peger også på, at kun 15% af AI-initiativer kører tværfunktionelt i skala og skaber værdi på virksomhedsniveau.

Kort sagt: De fleste eksperimenterer stadig i siloer, mens de færreste reelt har ændret den måde, de arbejder på. Vi ser derfor et behov for at skifte til en reorganisering i marketing, hvor der i højere grad kan reageres i realtid og trækkes på modulære assets, beslutningslogik og governance frem for at være bundet til et lineære kampagneforløb. Det ser vi ske i et AI-værktøj, der er agentbaseret, som overtid kan arbejde autonomt og som er tværfuktionelt. I vores tilfælde bruger vi Monks.Flow.

Den klassiske marketingmodel er blevet en flaskehals

Det er også derfor, AI ikke længere er nyheden. Nyheden er, at den gamle marketingmodel bliver for langsom. Når indhold skal udvikles hurtigere, tilpasses oftere og fungere på tværs af flere kanaler, bliver lineære processer med brief, produktion, godkendelse og tilretning en reel flaskehals. McKinsey vurderer, at AI Agents kan løse op til 60% af de nuværende opgaver på tværs af marketing, og på den måde være med til at accelerere skabelse og eksekvering af marketingkampagner med 10 til 15 gange.

Om effektiviteten kan stige så markant på den korte bane, er ikke sikkert. Men en ting står klart. Det er ikke et spørgsmål, om man har adgang til AI, men om jeres virksomhed kan omsætte hastigheden til reel værdi. Det, der før var acceptabel kompleksitet, bliver nu til friktion. Og friktion er sjældent et kreativt problem. Det er et organisationsproblem, som kan løses med den rette tilgang og det rigtige værktøj.

Marketing bevæger sig fra kampagnelogik til kontinuerlig orkestrering

Vi oplever, at mange marketingorganisationer står i en situation, hvor de vil gerne bruge AI. Men de føler, at de mister terræn til konkurrenterne, hvis de ikke får det integreret i organisationen hurtigst muligt. De ved bare ikke helt hvordan.

I CMO-analysen fra BCG svarer 90% af CMO’er, at de mener, AI allerede ændrer, hvordan forbrugere opdager og vurderer brands. Samtidig siger 94%, at forventningerne fra CEO-niveau til marketing er steget markant de seneste to år. Presset for at tilpasse organisation er med andre ord allerede stor.

Den klassiske kampagnelogik er bygget til en verden, hvor marketing i høj grad arbejdede lineært. Man planlagde, producerede, lancerede og evaluerede. Den model forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Men den mister terræn.

I stedet vokser behovet for et marketingsetup, der kan reagere hurtigere, lære undervejs og justere uden at starte forfra hver gang. McKinsey beskriver denne udvikling som et skifte fra kampagner til kontinuerlig vækst, drevet af kompetencer inden for blandt andet indsigt, kreativitet, personalisering og orkestrering.

Det ændrer også, hvad vi bør forstå som stærk marketingledelse. Det handler ikke længere kun om at sætte den rigtige retning og godkende den store idé. Det handler også om at bygge et system, hvor den gode idé faktisk kan oversættes hurtigt, konsistent og relevant på tværs af kanaler, markeder og målgrupper. Med andre ord skal et nyt marketingsetup baseret på AI-baserede løsninger, som Monks.Flow, opbygges. Helst nu.

Konkurrencefordelen ligger i samspillet mellem mennesker, brand og AI

Når AI gør produktion hurtigere, bliver menneskelig dømmekraft mere værdifuld, ikke mindre. Jo lettere det er at producere, jo vigtigere er det at vide, hvad der skal laves, hvorfor, og hvordan det hænger sammen med brandet. Uden en klar brandplatform, kreative principper og tydelig governance kan svage budskaber og middelmådig kvalitet nu skaleres hurtigere end før.

Derfor ligger den reelle konkurrencefordel ikke i teknologier som Monks.Flow alene, men i virksomhedens måde at arbejde på. Her tænker vi på evnen til at redesigne processer, roller og beslutningsflow omkring AI. Det afgørende spørgsmål er ikke kun, hvilke værktøjer der bruges, men hvad mennesker altid skal styre, hvad der kan systematiseres, og om brandet er tydeligt nok til at kunne skaleres uden at blive udvandet.

Fremtidens vindere bliver derfor ikke nødvendigvis de største teams, men de virksomheder, der bedst forbinder menneskelig ekspertise med AI-understøttet eksekvering. Opgaven er derfor ikke bare at tilføje AI til det eksisterende setup, men at bygge en organisation, hvor AI er integreret på tværs af siloer, og som kan bruge AI rigtigt. Det kræver stærk operationel infrastruktur, datagrundlag, brandintelligens og talent, der kan udvikles internt.

Det vi vil meget gerne hjælpe jer med at realisere.

Camilla Winther Poulsen

Chief Executive Officer
Sign up for our newsletter

For mere information om vores praksis og hvordan vi er forpligtet til at beskytte og respektere dit privatliv, kan du læse i vores privatlivspolitik.

More insights