Vi har sammenlignet en YouGov-måling fra 2024 med vores egen måling foretaget af Norstat i august 2026. Selvom målingerne ikke er identiske og ikke bruger helt samme ordlyd, peger sammenligningen på, at danskerne i 2026 er mere forbeholdne over for flere former for AI-brug i reklamer.

Skepsissen vokser på tværs af næsten alle AI-anvendelser

En stigende skepsis i forhold til brugen af AI i reklamer ses på tværs af næsten alle de undersøgte kategorier. I fire ud af fem tilfælde er andelen af danskere, der føler sig utilpasse ved brugen af AI i reklamer, højere i 2026 end i 2024. Det peger på, at AI’s voksende brug i reklamer ikke automatisk fører til større accept blandt forbrugerne.

Den største modstand findes ved brugen af virtuelle brandambassadører. Her stiger andelen af danskere, der er utilpasse, fra 53 procent i 2024 til 66 procent i 2026. Det gør virtuelle brandambassadører til den mest kritiske af de undersøgte AI-anvendelser og understreger, at skepsissen er størst, når teknologien overtager en rolle, som normalt forbindes med mennesker, identitet og autenticitet. Også generering af produktbilleder møder større modstand. I 2024 angav 47 procent af danskerne, at de var utilpasse ved denne brug af AI. I 2026 er andelen steget til 58 procent.

Det tyder på, at forbrugerne ikke kun reagerer på AI som effektivt værktøj, men især bliver mere forbeholdne, når teknologien former det visuelle udtryk, som brands møder dem med.

Den mest markante stigning ses dog i brugen af AI til udarbejdelse af reklametekster og produktbeskrivelser. Her vokser andelen af utilpasse danskere fra 34 procent i 2024 til 49 procent i 2026, en stigning på 15 procentpoint. Netop dette er interessant, fordi det viser, at skepsissen ikke kun retter sig mod kunstige billeder eller digitale ansigter, men også mod brandets sprog, tone og afsenderrolle. Det er værd at hæfte sig ved, fordi tekst ofte opfattes som mindre synligt manipulerende end billeder.

Ved valg af medieplaceringer og målretning af annoncer er modstanden lavere end i de mere synlige og kreative kategorier, men også her er der en stigning, fra 36 procent i 2024 til 43 procent i 2026. Det kan pege på, at danskerne i lidt højere grad accepterer AI som et værktøj bag kulissen end som noget, der direkte former brandets ansigt udadtil. Samtidig viser udviklingen, at også denne mere tekniske brug af AI møder voksende forbehold. Kun én kategori står stille mellem de to målinger.

Redigering af produktbilleder ligger på 52 procent i både 2024 og 2026. Det antyder, at modstanden mod denne form for AI allerede var relativt høj i 2024, og at den siden har fastholdt sig på samme niveau.

Måske det er en forventet skepsis?

Samlet tegner der sig et billede af danske forbrugere, som ikke nødvendigvis afviser AI generelt, men som er blevet mere kritiske over for, hvordan teknologien bruges i markedsføring. Jo tættere AI kommer på brandets ansigt, stemme og visuelle identitet, desto større ser modstanden ud til at være.

En mulig forklaring på skepsissen kan være, at AI i 2024 for mange stadig var et relativt abstrakt begreb i en reklamekontekst, mens teknologien i 2026 er blevet langt mere synlig og konkret fra alt til den lokale pizzamand til globale brands. Det kan have gjort forbrugerne mere bevidste om, hvad brugen af AI i billeder, tekst og brandidentitet faktisk indebærer. Den stigende skepsis kan derfor også være et tegn på større bevidsthed, ikke kun større modstand.

For virksomheder og marketingafdelinger er konklusionen derfor ikke nødvendigvis, at AI skal undgås, men at anvendelsen kræver omtanke. Hvis brands vil bruge AI uden at svække tilliden, skal teknologien anvendes på en måde, der opleves som troværdig, gennemsigtig og relevant for forbrugerne. Derudover tager tallene ikke højde for den nye lovgivning om krav til tydelig markering af AI-brug. Vi kommer derfor til at fortsætte med at følge danskernes holdning til AI i reklamer.