
Dive in
Jetpaks digitale transformation Jetpak leverer tidskritiske transportløsninger via kurér, vej- og lufttransport på tværs af Norden og Europa. Når kunderne vælger Jetpak, er hastighed, fleksibilitet og pålidelighed ofte afgørende. Derfor er indsigt i kundernes adfærd og oplevelse på tværs af digitale kanaler et vigtigt fokusområde.
Jetpak ønskede at få endnu mere præcis indsigt i og data om deres kunders adfærd i et komplekst digitalt miljø. Fragmenteret data, tekniske barrierer og strenge sikkerhedsprotokoller udgjorde en udfordring for deres ambitioner om at træffe datadrevne beslutninger. Det blev startskuddet til et ambitiøst projekt, hvor vi sammen med Jetpak skulle give dem større indsigt i kunderejsen.
Teknisk gæld og mangelfulde data
Situation var, at Jetpak stod med en teknisk gæld fra tidligere, som begrænsede dem i at nå deres høje ambitioner om bedre indsigt i kunderejsen.
- Data lå i flere systemer, hvilket begrænsede deres ambition om at se på hele kunderejsen
- Mangel på single source of truth betød, at de arbejdede med forskellige tal og definitioner
- Jetpak efterspurgte værktøjer, der kunne give dem indsigt i, hvor deres kunder oplevede mest friktion i de digitale flows
Det skulle vi hjælpe dem med at ændre. Fokus blev, at kommercielle og tekniske kræfter skulle tættere på hinanden, og på at vi som samarbejdspartner skulle hjælpe dem med at få ryddet op og skabe et godt teknisk fundament til fremtiden. Et stærkere fælles billede var nøglen.
Førstepartsdata gennem server-side tracking - en digital gamechanger
I samarbejde med vores dataspecialister tog Jetpak en radikalt anderledes tilgang til deres data. Vi besluttede at igangsætte implementeringen af server-side tracking kombineret med førstepartsdataopsamling. Målet på sigt var at skabe en robust infrastruktur, der både forbedrede datakvaliteten og sikrede compliance med GDPR-reglerne.
Google Tag Manager blev opsat direkte på deres website kombineret med en dedikeret server-side container. Opsætningen sikrer, at data bliver indsamlet præcist og sikkert uden tabte events eller problemer med tredjepartscookies.
Data bliver herefter sendt videre til Mixpanel via HTTP-requests, som er en digital analytics platform specialiseret i produkt‑ og brugeradfærdsanalyse. Dette giver Jetpak mulighed for avanceret analyse af kundernes adfærd, samtidig med at løsningen er privacy-first og GDPR-compliant, og alt data bliver anonymiseret.
Alt dette bliver præsenteret i et fælles overblik via enkle dashboards til ledelse og teams, der viser, hvor der er potentiale for forbedring.
Forbedret datafundament giver konkurrencefordele
Efter implementeringen oplevede Jetpak markante forbedringer, der bidrog til øget klarhed, overblik og flere konkurrencefordele:
- Datavolumen steg med over 60%, og flere brugere blev tracket korrekt
- Større tillid til og bedre præsentation af data resulterede i øget samarbejde på tværs af Jetpak
- Marketingkanaler blev attribueret mere præcist, så Jetpak fik klar indsigt i, hvad der skabte værdi og hvordan
- Påbegyndt kobling mellem offline adfærdsdata og web adfærdsdata gav indsigt i, hvordan optag af nye kunder blev til og de huller der er for at vækste kunderne
Jetpak arbejder nu mod ét samlet databillede på tværs af online booking, ordreportal og driftssystemer. Det giver mulighed for løbende at finpudse kundeoplevelsen, forudse behov og orkestrere indsatser på tværs af markeder – alt sammen med udgangspunkt i den samme sandhed.
Seneste i Hub'en




