Menu
Close
Dive in

AI ændrer kunderejsen, og brands skal følge med

Mange virksomheder arbejder fortsat ud fra en antagelse om, at synlighed først og fremmest skabes gennem klassisk søgning. Men hvor kunderejsen tidligere begyndte i Google med en liste af links, begynder den i stigende grad nu i AI-værktøjer som ChatGPT, Gemini, Claude og Perplexity, som giver ét samlet svar i stedet for ti blå links.

Det ændrer spillereglerne markant. I den klassiske SEO-disciplin handlede det om at opnå synlighed i søgeresultater gennem søgeord, backlinks og teknisk optimering. I den nye virkelighed handler det i højere grad om at blive det brand, som AI-modellerne vælger at anbefale. Det kræver en bredere tilgang, hvor ikke kun eget website, men hele det digitale aftryk får betydning.

Denne udvikling kaldes Generative Engine Optimization eller kort GEO. Hvor vi med SEO optimerer for crawlers og søgealgoritmer, optimerer vi med GEO for de store sprogmodeller. Her er det ikke nok at have godt indhold på egne kanaler. Modellerne vurderer også troværdighed, konsistens og tilstedeværelse på tværs af eksterne kilder som PR, Wikipedia, LinkedIn, anmeldelser og andre platforme med stor autoritet.

Beslutningen træffes, før kunden besøger dit website

For virksomheder betyder det, at synlighed ikke længere kun måles i klik og placeringer, men i anbefalinger, citater og share of voice i AI-svar. Hvis en potentiel kunde aldrig når frem til hjemmesiden, fordi beslutningen allerede træffes inde i chatten, opstår der et nyt og ofte usynligt tab i kunderejsen.

Samtidig peger udviklingen på en betydelig forretningsmulighed. Ifølge tal fra Bain & Company og McKinsey tyder det på, at AI-assisteret trafik er mere værdifuldt end traditionel trafik, fordi brugerne kommer længere i deres beslutningsproces, før de klikker videre. De engagerer sig mere, konverterer bedre og er mindre tilbøjelige til at returnere deres køb. Det understreger vigtigheden at prioritere GEO i dag.

Fremtidens vindere er de brands, AI vælger at anbefale

Derfor er det afgørende for enhver virksomhed at kunne svare på tre spørgsmål:

  • Hvordan beskriver AI vores brand i dag?
  • Hvilke kilder bygger modellerne deres svar på?
  • Hvilke indsatser kan flytte vores position?

For at kunne svare på spørgsmålene kræver det indsats, hvor man først måler sin synlighed på tværs af modeller og markeder, derefter diagnosticerer hvorfor brandet står stærkt eller svagt, og til sidst handler målrettet gennem indhold, PR, teknisk struktur og autoritetsopbygning.

Konklusionen er enkel: SEO er stadig vigtigt, men det er ikke længere nok. Fremtidens vindere bliver de brands, der forstår, hvordan de bliver læst, tolket og anbefalet af AI. I en verden, hvor søgning bliver til svar, bliver synlighed til anbefaling, og anbefaling bliver til forretning.

Kenneth Mørk

Chief Commercial Officer, Digital, partner
Sign up for our newsletter

For mere information om vores praksis og hvordan vi er forpligtet til at beskytte og respektere dit privatliv, kan du læse i vores privatlivspolitik.

More insights